|
Handelsbetingelser
Azite ApS salgs- og leveringsbetingelser
Generelt
- Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle tilbud, ordrer, salg og leverancer, med mindre andet er udtrykkeligt aftalt mellem parterne.
Tilbud og aftale
- Tilbud er bindende for leverandøren i 14 dage fra tilbudets dato at regne.
- Aftale er indgået, når kundens accept er modtaget af leverandøren. I tilfælde, hvor kunden ikke afgiver udtrykkelig accept, er aftale indgået, når Azite har afgivet ordrebekræftelse af en modtaget bestilling.
Azites ydelser
- Azite leverer software og serviceydelser i form af eksempelvis grafisk design, webdesign, programmel, implementering, installering, kurser, opdatering osv.
- Azite forpligter sig til at levere produkterne nærmere angivet i ordrebekræftelsen.
- Ved levering af såvel standard- som specialtilpasset programmel er de medfølgende licensaftaler/forpligtelser gældende for kunden.
Betaling
- Kunden er forpligtet til at betale den i ordrebekræftelsen anførte pris for de købte produkter/ydelser.
- Med mindre andet er aftalt, skal betaling ske inden 8 dage efter fakturadato.
- Kundens betaling skal finde sted senest på forfaldsdatoen (anført på fakturaen). Ved kundens forsinkede betaling tillægges morarenter på 1,5% pr. påbegyndt måned samt rykkergebyr på kr. 100 pr. rykkerskrivelse.
- På Azites anmodning er kunden til enhver tid pligtig at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling. Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, er Azite forpligtet til at friholde kunden for enhver udgift forbundet hermed.
- Er kundens forhold årsag til, at en aftale ikke kan gennemføres kontinuerligt, er Azite berettiget til delvis fakturering.
- Kunden betaler særskilt for følgende ydelser:
- Indføring af indhold på hjemmesider, tekstforfattelse, billedkøb, billedmanipulation m.m.
- Instruktion og kursus
- Løbende vedligeholdelse ud over, hvad garantien dækker, jvf. punkt L om garanti. Herudover beregner Azite et særskilt beløb for fejlfinding samt et beløb for udbedring af eventuelle fejl. Disse beløb beregnes efter forbrugt tid samt medgåede reservedele, med mindre forholdet er omfattet af garantien.
- Azite pålægger diverse ydelser et gebyr jvf. Azites gebyrliste, herunder f.eks. ekspeditionsgebyr, fragt, efterkravsgebyr etc.
Pris
- Alle priser er ekskl. moms.
- Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud gældende niveau for lønninger, materialepriser og øvrige omkostninger.
- Har kunden anmodet Azite om at udarbejde skitser, layout, rentegning, tekstforslag, prøvetryk, cromalin m.m., er Azite berettiget til at få dette arbejde betalt.
- Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller i øvrige omkostninger, er leverandøren berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger.
- Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller i øvrige omkostninger, er kunden berettiget til at kræve prisen reguleret med sådanne dokumenterede fald.
- Priser i fremmed valuta er baseret på den på tilbuds- eller ordrebekræftelsesdatoen gældende valuta i danske kroner. Azite forbeholder sig ret til ved kursændringer før betaling at ændre prisen tilsvarende.
- Ud over den tilbudte eller aftalte pris er Azite berettiget til at kræve betaling for:
- Arbejde, der påløber som følge af, at det grundmateriale, kunden har givet Azite, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt, eller der foretages rettelser i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
- Overarbejde eller andre foranstaltninger, som aftales med kunden efter aftalens indgåelse.
- Alle priser er beregnet for levering fra Azites forretningslokale. Omkostninger til transport ud over pladsens grænser og til transportforsikring herfor betales af kunden ud over den aftalte pris, jf. Levering pkt. 3.
- Ønsker kunden, og påtager Azite sig at opbevare færdigt arbejde eller ejendom, som ikke er Azites, betaler kunden vederlag herfor ud over den aftalte pris.
- Azite tager forbehold for prisændringer.
Levering
- Med de i Levering pkt. 2 nævnte forbehold finder levering sted på den med kundens aftalte tid. Er ingen sådan leveringstid aftalt, finder levering sted, når Azites arbejde er færdigt.
- Forsinkes eller forhindres levering på grund af de i Ansvar pkt. 1 nævnte omstændigheder eller kundens handling eller undladelse, har Azite ret til en tilsvarende forlængelse af leveringstiden eller til at hæve aftalen. Skulle en begivenhed som ovennævnte bevirke, at opfyldelse af Azites leveringsforpligtelser fordyres for Azite, er Azite dog forpligtet til at gennemføre disse, såfremt kunden erklærer at ville skadesløsholde Azite ved betaling af den af Azite beregnede merpris.
- Leveringsstedet er Azites forretningslokale bortset fra pladskøb, hvor leveringsstedet er kundens forretningslokale. Al forsendelse ud over pladsens grænser sker for kundens regning, jf. Pris pkt. 4, og risiko. Azite er forpligtet til på kundens anmodning og for dennes regning, jf. Pris pkt. 4, at tegne ønsket transportforsikring.
Fejl og mangler
- Azite har intet ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur, herunder webdesign, tekster, print, digitale informationer, prøvetryk eller lignende.
- Mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation berettiger ikke kunden til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte.
- Azite har ret til en mer- eller mindrelevering på indtil 10% af aftalt oplag. I de tilfælde hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end Azite, har Azite ret til en rimelig mer- eller mindrelevering ud over 10% af aftalt oplag, dog højst svarende til materialeleverandørens leveringsbetingelser.
- Viser leverancen sig at være mangelfuld, er kunden pligtig til straks at reklamere herover senest 8 dage efter levering har fundet sted. Undlades reklamation, eller reklamerer kunden for sent, mister kunden adgangen til at gøre manglen gældende. Azite er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden rimelig tid. Fejl og mangler som indberettes overfor Azite efter de ovennævnte 8 dage, betragtes som nyudvikling og afregnes efter normale takster.
- Såfremt kunden selv tilvejebringer papir, webhotel eller andet til leverancen, hæfter Azite ikke for fejl eller mangler, der kan henføres dertil.
Ansvar
- I tilfælde af forsinkelse og i tilfælde af mangler ved det leverede har Azite intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen, i tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art og i øvrigt enhver omstændighed, som Azite ikke er herre over, såsom brand, vandskade, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force majeure situation.
- Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i pkt.1 omhandlede ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i pkt. 1. nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.
Indtræder forsinkelse, er kunden med det af pkt. 2 under Levering følgende forbehold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker til nøjagtig bestemt tid.
- I tilfælde af forsinkelse af eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter Azite ikke for kundens driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab som følge af kundens retsforhold over for tredjemand.
- Azite kan kun ifalde eventuelt erstatningsansvar for direkte tab. Indirekte tab som for eksempel, men ikke begrænset til, tab af data, følgetab, tab af avance, omkostninger til reetablering af data, forbrug af kundens tid og skader der opstår, mens produkterne er i kundens besiddelse erstattes ikke. Ansvarsbegrænsningen er gældende for alle leverancer.
- Azites eventuelle erstatningsansvar, jvf. pkt. 1, kan maksimalt beløbe sig til den af kunden betalte pris for det produkt, der har forårsaget erstatningskravet.
- Azite er ikke erstatningsansvarlig for kundens mulige tab i forbindelse med forsinket levering, medmindre forsinkelsen skyldes grov uagtsomhed fra Azites side, og Azites ansvar er under alle omstændigheder begrænset til maksimalt 5 % af produkternes købsværdi.
- Azite ifalder ikke ansvar for eventuelle skader på data af enhver art, jvf. pkt. 1, som sker i forbindelse med Azites udførelse af serviceydelser, installering, vedligeholdelse, udbedringer eller lignende.
- Azite kan ikke ifalde ansvar for fejl og mangler ved standardprogrammel udviklet af andre. Såfremt kunden reklamerer over standardprogrammel er Azite dog forpligtet til straks at kontakte den pågældende distributør/producent med henblik på dennes afklaring af de pågældende fejl eller mangler.
- Azite har intet ansvar for kundens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, derunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager Azite sig ansvar overfor tredjemand i anledning af kundens manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemand tilkommende rettigheder, holder kunden Azite skadesløs for et sådant ansvar.
- Azite har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks., originaler, materialer o.l., som ikke er Azites, men som er overladt denne af kunden med henblik på løsning af en aftalt opgave eller med henblik på opbevaring, herunder på opbevaring af arbejder Azite har udført, jf. Pris pkt. 5. Azite er dog ansvarlig, såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom adfærd udvist af Azite eller hans folk. Kunden må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang.
- Azite kan ikke ifalde ansvar for fejl og mangler som ikke skyldes egne handlinger.
Ejendomsret, ophavsret m.v.
- Azites skitser, layout, rentegning, tekstforslag o.l., uanset med hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører Azite og må ikke uden Azites godkendelse overlades til tredjemand.
- Hvad Azite har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til brug for leverancen, det være sig forarbejder eller mellemprodukter, såsom reproduktions- eller trykmedia, uanset med hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, samt værktøj som f.eks. stanse-, præge- eller svejseværktøj er Azites ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte måtte være særskilt faktureret.
- Det i pkt. 2 omhandlede må alene anvendes til arbejder for kunden og opbevares kun efter aftale herom.
- Azite forbeholder sig ejendomsretten over det solgte efter gældende lovgivning herom, indtil fuld og endelig betaling, herunder renter og omkostninger, har fundet sted fra køber.
Immaterielle rettigheder
- Kunden erhverver ingen immaterielle rettigheder i forbindelse med køb af produkter/tjenesteydelser hos Azite. Der sker ingen overdragelse af immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder, medmindre dette er specifikt aftalt mellem parterne. Kunden erhverver alene ret til den aftalte brug af produktet.
- Ændringer i programmel, dokumentation og lignende, videreoverdragelse eller kopiering heraf (bortset fra sikkerhedskopiering) er ikke tilladt. For standardprogrammel gælder endvidere rettighedshaverens licensbetingelser.
Garanti
- Azite yder ikke garanti for standardprogrammel, der alene er undergivet den garanti, der eventuelt ydes fra den enkelte producent. De garantibeviser og særlige vilkår der følger med de enkelte produkter, er således altid gældende for kunden.
- Garantien ifølge punkt 1 bortfalder, såfremt kunden selv foretager indgreb i det købte.
Tvister
- Eventuelle uoverensstemmelser søges afgjort ved forhandling mellem parterne. Såfremt tvisten ikke kan løses i mindelighed, skal problemet løses efter dansk ret ved Retten i København. Azite er dog berettiget til at kræve voldgiftsbehandling efter dansk rets almindelige regler.
|